Alkohol, tlf 7026 1224

Alkoholafvænning på Behandlingscenter Møllen

"Den "medicin", som altså først virkede lindrende og dulmende, bliver senere i sig selv årsag til en endnu større angst og nervøsitet."

Bruges alkohol som nervemedicin?

Hvorfor drikker Jeppe? Det spørgsmål er ikke lettere at besvare i vore dage, end det var på Holbergs tid! et af de uløste problemer i forbindelse med spørgsmålet om årsagen til vores omfattende forbrug af alkohol handler om, hvorvidt vi gør det for at opnå glæde - eller for at lindre en pine. Direkte adspurgt vil de fleste mennesker jo nok svare: at de drikker, fordi det gør dem glade, rolige eller veltilpasse. Kun alkoholikere tør indrømmer at de tager det, som "medicin" imod abstinenserne.

Men forskellige iagttagelser tyder på, at der også er mange, der snarere er motiveret af ønsket om at undgå en ubehagelig følelsesmæssig tilstand, som de så har opdaget at de kan dulme med alkohol.

I det sidstnævnte tilfælde svarer brugen af alkohol altså til brugen af nervemedicin. det har ført til spørgsmålet om, hvorvidt vi i benytter alkohol som en slags nervemedicin. Man taler i den forbindelse om "selv-medicinering" for at beskrive den omstændighed, at nogle benytter alkohol som en slags medicin på sig selv - altså en nervemedicin imod pinefulde følelser som angst, nervøsitet eller nedtrykthed.

Denne hypotese er dog svær at bekræfte, fordi folk, der ser tilbage på deres tidligere forbrug af alkohol, helst vil se det som en kilde til glæde snarere end som en nem udvej ud af en pine. At indse det sidste ville måske være for pinligt at indrømme overfor sig selv!

Men nu har en fransk psykolog med det dansk klingende navn Swendsen sammen med amerikanske kolleger udført en grundig undersøgelse, der klart støtter den folkelige hypotese om alkoholindtagelse som en form for selv-medicinering imod "dårlige nerver".

Forskerne fik 100 almindelige voksne kvinder og mænd med et jævnt (ikke for stort) alkoholforbrug til at deltage i undersøgelsen. Hver af de 100 personer blev udstyret med en mini-computer, som de kunne have i lommen eller en taske, så den fulgte med dem overalt, hvor de bevægede sig rundt i de 30 dage, undersøgelsen stod på.
Fem gange om dagen bippede mini-computeren, og på disse tidspunkter skulle forsøgspersonerne indtaste en kort besked om deres sindsstemning med hensyn til den følelsesmæssige tilstand
af nervøsitet, nedtrykthed, glæde, vrede osv., samt en kort oplysning om, hvorvidt de siden sidst havde drukket noget alkohol og hvis ja: hvor meget.

Ved at sammenholde de mange oplysninger kunne forskerne regne ud, om der var en sammenhæng med bestemte følelsesmæssige tilstande på et givet tidspunkt - og en efterfølgende tendens til at indtage alkohol.
Desuden kunne de undersøge om indtagelse af alkohol på et bestemt tidspunkt havde nogen positiv indflydelse på den følelsesmæssige tilstand i tiden efter starten på alkoholpåvirkningen.

Hvad det første spørgsmål angik, var der en klar støtte til selv-medicineringshypotesen. Hvis en person på et givet tidspunkt oplyste at han eller hun følte sig "nervøs til mode", var der en stor sandsynlighed for, at der nu eller senere hen på dagen ville blive indtaget noget alkohol. Tilsvarende fandt man, at en oplysning om en følelsesmæssig tilstand præget af "fredelig og rolig til mode" var forbundet med en nedsat tendens til at indtage alkohol i den efterfølgende periode.

Det viste sig dog interessant, at en følelsesmæssig oplevelse af tristhed eller nedtrykthed ikke - ligesom nervøsitet - var forbundet med stigende tendens til at indtage alkohol. Dette tyder på, at forsøgspersonerne ikke forventede, at alkohol ville hjælpe på nedtrykthed, men kun på nervøsitet.
I øvrigt var der også tale om en vis kønsforskel, idet mændene i undersøgelsen sammenlignet med kvinderne var langt mere tilbøjelige til at drikke alkohol, når de var nervøse. Det beror måske på, at mænd oplever det som mere "pinligt" over for andre - og måske også over for sig selv at være nervøse, eller det kunne bero på, at kvinderne havde større uvilje mod at bruge alkohol som selv-medicinering. Endelig kunne forskerne dokumentere,at selv-medicineringen var ganske effektiv: I perioden efter indtagelse af alkohol var der et klart fald i hyppigheden og styrken af nervøse følelser hos både mænd og kvinder. Men det viste sig også, at dette fald i nervøsiteten efter alkoholindtagelsen var særlig stort hos de forsøgspersoner, der havde en eller flere alkoholikere i deres familie.

Det kunne tyde på, at en medfødt tendens til alkoholisme bl.a. beror på, at man opnår en særlig stor "lindring" som følge af alkoholen, som altså for disse mennesker er en mere effektiv medicin mod nervøsitet, end det gælder for de fleste andre.

Da man ved, at et stort alkoholforbrug i sig selv forøger den senere tendens til at opleve nervøsitet, er det let at se, hvordan alkoholikeren glider ind i en ond cirkel, hvor det stadigt større alkoholforbrug efterfølgende skaber endnu mere nervøsitet, som så må "rnedicineres" med endnu større mængder alkohol.

Alkohol dulmer angst (og stress) via en kemisk forstyrrelse af forstanden:
Vi har længe vidst det - og nu er det sørme også bevist:
se www.benzoinfo.dk/fnp/fnp2002-11alkoholdulmer.htm

Se også denne side om mænds måde at være depressive på.
home6.inet.tele.dk/ebbesk/research/depress-men.htm

Kilde www.psykoweb.dk

Alkohol