Motivation af alkoholikeren

Motivation af alkoholikere - Drikker far eller mor?

Mange prøver at overtale alkoholikeren til at gå i behandling, men få har held med at motivere alkoholikeren på egen hånd.
Frustrationen breder sig og håbløsheden sniger sig ind i familien. Alkoholikeren bliver afkrævet løfter om ikke at drikke mere eller at nedsætte misbruget. Pårørende mister modet og bruger skrønen om at han/hun skal jo selv skal være motiveret. Faktisk er denne skrøne med til at slå mange alkoholikere ihjel, fordi det afholder familien og alkoholikeren fra at få hjælp.

Drikkeriet fortsætter ofte i det skjulte. De pårørende samler beviser i form af flasker og eksempler på svigt. Altsammen hjælper det ikke. Familien giver op og går langsomt i opløsning.

Du skal give alkoholikeren et tilbud/ultimatum, som han/hun ikke kan afslå.

Konsekvenserne ved at fortsætte drikkeriet skal være kontante og håndgribelige. Du må ikke komme med tomme trusler eller løfter om gode ting som alkoholikeren kan få, hvis han/hun holder op med at drikke.

At holde op

Det er ikke svært for en alkoholiker at holde op med at drikke. problemet ligger mest i at lade være med at starte drikkeriet igen og det er lige der, behandling kommer til sin ret. For at forhindre at drikkeriet starter igen, er alkoholikeren nødt til at have lært metoderne til at undlade at drikke.

For at motivere alkoholikeren må du vælge dine og familiens konsekvenser, hvis vedkommende ikke vil gå i behandling, og her nyttet det ikke at være blødsøden. Tænk på at det faktisk gælder alkoholikerens liv!
Vælg hvilken professionel hjælp I ønsker, forsøg ikke selv, det er jo indtil videre ikke lykkedes for jer?
Søg råd og vejledning om hvilke behandlingstilbud der er mulige for jeres alkoholmisbruger.

Ting du ikke må gøre

Du må ikke lukke øjene og sige det er jo ikke så slemt, for han/hun drikker ikke på arbejde, eller ikke hver dag, eller, eller, eller...
Alkohol er lige så skadeligt efter arbejde om på arbejde, leveren kan jo ikke se forskel.
Enhver alkoholiker har sit eget drikkemønster, så definitionen af alkoholisme er ikke så meget hvor meget eller hvornår der drikkes, men mere, hvilke problemer det skaber, at alkoholikeren drikker!

Du må ikke give op og forvente at andre gør noget!

Du må ikke godtage Antabus som en løsning. Antabus sammen med skrønen om at alkoholikeren selv skal være motiveret er de 2 årsager som er med til at slå flest alkoholikere ihjeld i Danmark. Antabus er et Dansk fænomen som under 2% har glæde af det, så pas på med det!

Det eneste du ikke må gøre er INGENTING

Inden du gør noget - læs her!