Når far og mor drikker

Når far og mor drikker

Man skønner, at omkring 200.000 børn liver i familier med alkoholproblemer. I følge alkoholkonsulent Steffen Christensen, Odense Kommune, viser erfaringerne, at det i snit drejer sig om et barn på hver stue eller i hver skoleklasse.

”Jeg kan lugte, at du har drukket.” Sådan siger pædagogerne i Skamby Børnehave til forældrene, hvis de lugter af alkohol, når de henter deres børn.

Pædagogerne i Skamby Børnehave har ikke altid været så direkte over for forældrene, som de er nu. Det er noget, de har lært gennem et projekt, de er med i. Sundhedsstyrelsen kører i foråret 2009 en kampagne i samarbejde med Danmarks Radio om netop børn i familier med alkohol, ”Når far og mor drikker”, og i den anledning spurgte de 21 børnehaver på Nordfyn, om de ville være med. Skamby Børnehave var den eneste, der sagde ja tak. Også til at medvirke i det dokumentarprogram, der netop er blevet vist på DR1.

200.000 børn i alkoholfamilier

Man skønner, at omkring 200.000 børn i dagens Danmark lever i familier med alkoholproblemer. Alligevel fortrænger alt for mange, hvad de ser.

- De tørre tal og vores erfaringer viser faktisk, at det i snit drejer sig om et barn på hver stue eller i hver skoleklasse, siger Steffen Christensen, der er tidligere pædagog og nu alkoholkonsulent i Odense Kommune.

- Men vi er ikke altid så gode til at få øje på det, fortsætter han, - for det er i høj grad et kulturelt problem. Her i Danmark har vi en alkoholkultur: Når vi skal hygge os, skal der øl eller vin på bordet. Vi mødes lige over ’en lille en’ – det er så almindeligt, at vi slet ikke bemærker det.

Hver femte voksne

- Når vi taler om forældre til børnehavebørn, så er det ikke dem på bænken i parken, det handler om, forklarer han.

Det er derimod dem, der lige får lidt for mange øl lidt for tit – måske hver dag. Og dem, der lige skal have et glas vin – der bliver til tre eller flere – til aftensmaden. De oplever ikke sig selv som alkoholikere, men de drikker lige nøjagtig for meget til at fungere godt i hverdagen med deres børn. Måske sover de bare hver aften på sofaen og er alt for trætte om morgenen.

- Det interessante er, at det er forældre fra alle sociale lag. Mange tror, at det især er i de lavere sociale lag, men der er lige så mange fra velstillede familier og fra middelklassen. I nogle områder er det faktisk op imod en tredjedel af børnene, der har forældre, der drikker for meget, påpeger han.

Sundhedsstyrelsens tal siger, at omkring 860.000 danskere har et alkoholproblem, og ud af dem er 140.000 direkte afhængige. Det vil sige, at der er 700.000, der har et overforbrug af alkohol, og drikker mere end maksimumgrænsen på 7 genstande for kvinder og 14 for mænd om ugen. Det svarer til hver femte voksne.

Også i børnehaven

Steffen Christensen er sammen med Jacob Hulgard de 10 fynske kommuners børne-sagkyndige på alkoholområdet. De er også de to faste konsulenter, der er tilknyttet projektet i Skamby Børnehave. Initiativet kommer som nævnt fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Radio, der har lavet den række tv-udsendelser om problematikken, der vises i marts 2009. De to fynske børne-alkoholkonsulenter er med både på skærmen i udsendelsen fra Skamby og bagom som en del af kampagnens indhold. De har stået for undervisningen af pædagogerne, og det er også dem, der bliver ringet efter, når der er et konkret problem med alkohol i børnehaven.

De har fordelt arbejdet sådan, at Steffen taler med de personer, der drikker, og Jacob taler med de pårørende og børnene. Det er enklere, at det ikke er den samme person, for så undgår man, at han kommer i en uheldig dobbeltrolle.

- For nogle forældre har det været en hjælp, at vi har mødt dem i børnehaven efter lukketid en aften eller måske er kommet hjem til dem. Det er mindre formelt, end hvis de henvender sig på en alkohol-klinik. Så det tør de fleste godt sige ja til. Så snakker vi om, hvor stort problemet er, og hvad der skal til. Nogle er blevet rigtig glade for at opdage, at det var gratis at komme i alkoholbehandling, og at man ikke nødvendigvis skal indlægges eller rejse væk i flere uger. Mange kender simpelthen ikke de muligheder, vi har for at hjælpe.

Børnene reagerer

Noget af det, konsulenterne lærer pædagogerne at holde øje med, er, hvis et barn ikke virker glad, hvis det ikke rigtig kan finde ud af legens væsen eller ikke helt ved, hvad der er normalt. Så er det tid til at undre sig og observere lidt ekstra.

- Det vigtige er, at man som voksen giver sig selv lov til at lytte og undres og følger sin intuition. Og når man skal tage fat om problemet, er det vigtigt ikke at tænke: Nu skal jeg tage den her vanskelige samtale! Det skal man helst ikke gøre den til på forhånd. Tænker man derimod: Nu skal jeg tage den her vigtige samtale, så kan man også bedre være åben og positiv og gå ind og hjælpe.

- Alt for mange af os er for høflige, konfliktsky og pæne. Vi er bange for at blande os – men det får os til at overse problemerne og ikke gøre noget ved dem. Det gør os i virkeligheden ligeglade frem for at være omsorgsfuldt interesserede, siger Steffen Christensen.

Og det forhindrer os i at hjælpe, når der er brug for det. Så vær mere ærlig og direkte – for børnenes – og deres forældres – skyld! Det har de haft rigtig gode resultater med i Skamby.

Kopi fra hope.dk, skrevet af Kirsten Winding - Artiklen er et sammendrag af to artikler, der har været bragt i Børn & Unge